Om os

Historien om Armytags:

Armytags blev startet tilbage d. 12 december 2006, dengang kaldet Armytegn. Virksomheden blev startet og drevet de første 11 år af Ivan fra Aulum. Ivan var tidligere selv soldat, men forstod simpelthen ikke hvordan det kunne være at man ikke som civil kunne købe dogtags/hundetegn/armytags i handlen. Derfor tog Ivan på sig og fik købt en maskine der kunne lave indgraveringen/embossing i dem og købt tags hjem. Dette var en god plan. Virksomheden har levet sundt siden og er i dag både i Danmark, Sverige, Norge & England.

 

D. 1/11-2017 købte virksomheden Handelshuset Aulum Armytags.dk af Ivan som gerne ville videre med andre projekter. Handelshuset Aulum har overtaget alle dele af Armytags som også indebærer søstershoppen Logomarketing. 

 

Historien om Handelshuset Aulum 

Handelshuset Aulum blev stiftet i 1993 under navnet B.K. Fiskegrej. Bjarne Kristensen startede hjemme i privaten med at lave fiskegrej selv og sælge det rundt i det lokale. Dette var en sucess og lige så stille blev dette til en butik med fiskeudstyr og grej! I 1998 kunne firmaet ikke rummes hjemme i privaten og Bjarne købte den nuværende lokation for Handelshuset Aulum, Jernbanegade 7 i Aulum som tidligere var en SPAR-Købmand. Her startede Bjarne ud med at have fiskegrej, fiskeudstyr og ikke mindst et loppemarked i resten af butikken.. I år 2000 tog Bjarne en tur til Kina med en kollega og fik øjnene op for hardball/softguns/airsoft og købte et par containere her, det har vist sig at være en bragende sucess og er i dag vores hovedområde i virksomheden. Der har igennem tiden været mange forskellige artikler i butikken hvor legetøj og Diddl kan nævnes som store varegrupper. Omkring 2005-2006 fik virksomheden en webshop hvor hardball delen kunne sælges online! I begyndelsen var dett ikke kæmpe stort, men som tiden gik og internettet blev mere populært steg omsætningen på hjemmesiden også.. I dag kan vi brøste os med at halvdelen af vores salg ligger på internettet! 

 

Bjarne solgte Handelshuset Aulum til sit barnebarn Kenneth Storm Jessen d. 1/1-2017 som ejer virksomheden i dag! Kenneth har været med igennem mange år og er lige så stille steget i graderne til at blive butikschef i 2016.